Kraner uden slinger i valsen

2017-12-19 - Nye frekvensomformere fra ABB med anti-sway forhindrer, at kranernes grabbe slår ind i væggen på forbrændingsanlægget Energnist i Esbjerg.

Caverion har i samarbejde med ABB lavet et retrofit-projekt hos Energnist, hvor kranerne har fået nye frekvensomformere. Opgaven var at udskifte det gamle, lukkede system med et åbent system fra ABB. Med det gamle system var det problematisk, at servicefolkene fra Energnist ikke kunne få fejlkoder ud ved fejlmeldinger på drevene. Fejlfinding tog derfor meget lang tid, og de skulle have ekstern support, ligesom reservedelene var dyre og havde lang leveringstid.

Alt dette er løst med de nye frekvensomformere fra ABB, der tillige har en speciel software med anti-sway. Softwaren har en speciel algoritme, der kompenserer for, at kranernes grabbe med affaldet svinger under kranoperatørens betjening – og derved risikerer at banke ind i væggen.

- Vi kommer til at bruge færre grabbe, fordi de ikke banker ind i betonvæggen, så vedligeholdelsesmæssigt er det en fordel da en ny grabbe koster omkring kr. 200.000, forklarer kranoperatør Nicolai V. Andersen fra Energnist.

Forbrændingens livsnerve
Kranerne er livsnerven i forbrændingen hos Energnist i Esbjerg. Anlægget, der har en årlig kapacitet på 220.000 ton, har kun én ovnlinje, som forsynes med affald af to kraner. Anlægget producerer årligt cirka 460.000 MWh varme og 150.000 MWh el, hvilket svarer til forbruget i omkring 25.500 husstande.
- Vi har to kransystemer, og falder den ene væk, begynder vi at blive sårbare. Falder den anden væk, koster det penge. Så må vi enten lukke ned eller bruge støttebrændsel, fortæller Nicolai V. Andersen.
Her er det også en udfordring, at Energnist i Esbjerg har en maksimal periode på ti timer, hvor de kan holde stille ved driftsstop. Derefter er der ikke plads til at modtage mere affald, så de må omdirigere lastbilerne og betale for at komme af med det andre steder i landet.
- Fordelen er, at Energnist hurtigere kan få reservedele nu, hvis der kommer nedbrud på én af frekvensomformerne. Derved kan anlægget hurtigt komme op at køre igen, fortæller Thomas Gaardsvig Rind fra Caverion.

Søg



KONTAKT OS