Nu kan vi møde kunderne i vores eget produktunivers

2017-06-26 - Komfort og automatik er i højsædet i ABB’s nye møde- og konferencefaciliteter på hovedsædet i Skovlunde. Og gæster synes godt om det.

Behageligt, moderne og lyst. Sådan beskriver gæster ABB’s nye møde- og konferencefaciliteter i Skovlunde. Fokus har været at skabe et univers, der demonstrerer mulighederne i KNX-bygningsautomation med fuld integration og styring af temperaturer, lyd, lys og skærme.

- Det har længe været et ønske at skabe et univers, hvor kunder og gæster kan opleve ABB-teknologi fuldt udfoldet. Lys, varme, ventilation og lyd spiller sammen, så møder og events kan forløbe professionelt og tidssvarende, fortæller salgs- og produktingeniør Martin Mortensen, der har stået i spidsen for den fuldt integrerede bygningsautomation.

- Oplevelsen af at træde ind i et mødelokale skal være sublim, pointerer Martin Mortensen.

- Møde- og konferencefaciliteterne er programmeret til i vidt omfang at være selvkørende. Når gæster indtager et mødelokale, reguleres lys, klima og ventilation herefter. Det giver en wow-oplevelse og lægger et professionelt fundament for mødet med vores kunder og gæster, siger Martin Mortensen, som er glad for nu at kunne demonstrere den teknologi, han sælger, i eget hus.

Fakta om KNX-installationen

  • KNX-bygningsautomation er fuldt integreret med styring af varme og ventilation i ABB’s andre bygninger.
  • Energiforbrug holdes på et minimalt niveau ved automatisk styring af persienner i forhold til lysforhold.
  • UPS-system regulerer persienner ved 14 flugtvinduer i tilfælde af strømsvigt.

Søg



KONTAKT OS