Find guldet med digitalisering

2017-06-26 - Digitalisering gennemgår lige nu en evolution, hvor de danske produktionsvirksomheder får et bedre datagrundlag at optimere ud fra ved hjælp af nye, intelligente trådløse teknologier.

Selvom produktionsvirksomhederne i Danmark har automatiseret i mange år, sker der lige nu rigtig meget nyt inden for trådløse teknologier, der er blevet både bedre, billigere og mere intelligente. Derfor kan virksomhederne i dag langt nemmere og mindre omkostningstungt få et bedre datagrundlag, der gør det muligt at optimere produktionsapparatet og dermed opnå en øget effektivitet.

- De fleste virksomheder er effektive, men der ligger altid noget guld i hjørnerne, hvis bare du kan finde det. Hvis du kan spare én pct. i din forretning, får du én på bundlinjen. Alle vil kunne optimere lidt rundt omkring, og det kan tilsammen blive til meget, understreger teknologidirektør Per Larsen fra ABB.

- Og hvis din fabrik er fuldautomatiseret og topoptimeret, er det lige meget, om du producerer i Mumbai eller Maribo. Prisen for manpower er ikke længere en faktor, konkluderer Per Larsen.

ABB AbilityTM
Trådløse sensorer er en af de teknologier, hvor etableringsomkostningerne er faldet drastisk på få år. Hvor sensorer tidligere skulle fortrådes og tilsluttes strøm, fås de nu som små trådløse enheder med batteri. Derved er det blevet billigere at teste og komme i gang.

De trådløse sensorer er en del af ABB Ability, som er paraplynavnet for alle ABB’s digitale produkter og løsninger. Herunder ligger også en række cloudbaserede løsninger, hvor data fra fx sensorerne sendes direkte til lagring og analyse i skyen.

- Med en cloudløsning behøver virksomhederne ikke etablere serversystemer, men får en færdig infrastruktur, de bare skal signe op til. Akkurat ligesom hvis du fx opretter en mailadresse hos Microsoft, forklarer Per Larsen.

Til cloudløsninger har ABB indgået et samarbejde med Microsoft (Azure), og til analyse er der netop indgået et samarbejde med IBM, der leverer software i form af kunstig intelligens kaldet Watson, som klarlægger mønstre og sammenhænge i data.

- Med Watson kan man tale om en revolution. Analyse af Big Data handler om at sætte data i kontekst. At få værdifulde informationer ud af sin data, der kan anvendes til optimering, understeger Per Larsen.

Stor datasikkerhed
En af fordelene ved en cloudløsning er, at det er en meget sikker måde at opbevare data på. Med ABB Ability foregår det i topsikre datacentre, hvor de værdifulde oplysninger ligger på flere servere. Det betyder, at adgangen til data er styret således, at udefrakommende ikke kan aflæse eller manipulere data uden de korrekte rettigheder.

- Vi har jo heller ikke vores penge til at ligge i en bankboks mere. De ligger registreret på en server et sted, hvor vi stoler på, at de er sikret, sammenligner Per Larsen.

ABB hjælper kunderne med digitalisering
ABB er rigtig langt med at kunne servicere kunderne inden for digitalisering. Over 70 millioner enheder er allerede koblet op – alt lige fra robotter til flowmålere. Mere end 60.000 systemer er installeret i hele verden til at lave automation og optimering. ABB tilbyder lige nu 6.000 softwareløsninger med forskellige funktionaliteter og knap 70 forskellige cloudbaserede løsninger. Tal, der vil stige drastisk i en nær fremtid. Per Larsens råd til produktionsvirksomhederne er at undersøge, hvor digitalisering vil kunne give reelle besparelser.

- Der er lidt berøringsangst og konservatisme i mange virksomheder i forhold til digitalisering.

For at bibeholde eller trække produktionen tilbage til Danmark skal vi koble automatisering og digitalisering sammen - derved skabes en profitabel produktion, siger Per Larsen.

Hvad er ABB AbilityTM?
ABB Ability kombinerer ABB’s portefølje af digitale løsninger og tjenester på tværs af alle kundesegmenter, og omfatter mere end 180 industrielle internetløsninger, såsom digitalt forbundne apparater, systemer og digitaliserende tjenester.

Læs mere på www.abb.com/abb-ability

Søg



KONTAKT OS