Kontrolrum med mennesket i centrum

2017-02-09 - Det hele begyndte med hæve-sænke-borde. I dag fremstiller CGM, der er en del af ABB’s enhed Control Technologies, kontrolrum, hvor lyset, lyden, ja hele rummet hjælper operatøren med at føle sig godt tilpas, samtidig med at han udfører sit arbejde bedre. Og det er bare begyndelsen.

Idéen var klokkeklar. Pierre Schäring havde i mange år arbejdet med ergonomiske kontormøbler og havde ved årtusindskiftet fået øjnene op for kontrolrum, der var bemandede døgnet rundt. Dér af alle steder var der behov for forbedret ergonomi, så operatørerne hele tiden kunne holde et vågent øje med det, er skulle overvåges. Så Pierre Schäring stiftede CGM med den idé for øje at forbedre arbejdsmiljøet for operatørerne og dermed arbejdsgiverens økonomiske præstation.

- Men det var ikke helt nemt at overbevise industrien, mindes han.

- De var så fokuserede på teknologien, at de ikke erkendte, hvor stor indflydelse operatørens velbefindende har på bundlinjen.

Men i midten af 00’erne blev der offentliggjort flere undersøgelser, der viste, at trætte operatører var årsag til, at mange ulykker blev større og mere omfattende, end de havde behøvet at blive.

- Prøv engang at forestille dig, at du selv har siddet stille i ti timer og er blevet helt apatisk: Du kan ikke på et sekund gå fra den tilstand til at være knivskarp og årvågen, bare fordi der lyder en alarm.

Og da CGM fik støtte til sin teori fra kendte analyseinstitutter som ARC Advisory Group, der i en uafhængig rapport nåede frem til, at menneskelige fejl stod for 40 pct. af produktionsudfaldet i industrien, kom der skred i tingene.

Stéphane Jetté, chef for CGM, går hen til én af de arbejdsstationer, der er opstillet i virksomhedens demonstrationslokale. Han tager et ID-kort frem og lægger det på bordets læser, og så sker der ellers ting og sager. Skrivebordet hæves. Skærmene flyttes længere væk og vinkles anderledes. Lysstyrken mindskes, og selvom det ikke kan mærkes her og nu, bliver temperaturen også tilpasset.

- Vi fremstiller ikke møbler til kontrolrum – vi designer et helt miljø, hvor vi sætter mennesket i centrum, forklarer Stéphane Jetté.

CGM kalder det operator well-being, - en filosofi, der tager udgangspunkt i, at hvis operatøren har det godt, præsterer han også godt, hvilket atter medfører færre fejl, lavere omkostninger og lavere personaleomsætning. Men de forudsætninger i form af fx temperatur og lys, der passer én operatør, er ikke nødvendigvis optimale for kollegaen ved siden af.

- Det er derfor, vi arbejder med mikroklimaet, hvor den enkelte operatør kan foretage personlige indstillinger af alt fra højde til lydmiljø, luftkvalitet, lysstyrke og afstand til skærme – you name it, tilføjer Stéphane Jetté.

- Den enkelte operatør kan desuden lagre op til ti forskellige varianter af sine personlige indstillinger, så miljøet ved et tryk på en knap kan tilpasses til det, som situationen kræver.

Men i dag er det ikke bare den enkelte arbejdsstation, der udvikles med menneskelige behov i centrum: Hele rummet er designet for at hjælpe operatørerne med at fokusere, hvis der skulle ske noget uforudset. Hans Ahlberg, der er teknisk ekspert i CGM, tænder en tændstik og rækker den op mod en detektor, og sekundet efter er alt forandret. Loftet, der hidtil havde et ternet mønster med et blidt, grønt lys, begynder med ét at blinke ildevarslende rødt. Gardinerne går ned, en indtalt stemme fortæller, hvad der er sket, samtidig med at skærmene (hvor tjeklisten for, hvad der skal gøres ved brand automatisk er åbnet) flyttes tættere på operatøren for optimal opmærksomhed.

- Et kontrolrum skal naturligvis bygge på en fungerende teknisk løsning, i vores tilfælde ABB’s styresystem, fortæller Pierre Schäring.

- Men du skal også vide noget om de mennesker, der skal benytte det, samt hvad der skal til for at få dem til at præstere optimalt, og det er den viden, vi hele tiden bygger videre på.

Og inden længe er den personlige tilpasning blevet overhalet af udviklingen. CGM deltager netop nu i forskningsprojekter, der sigter mod udvikling af sensorer, som fastgøres direkte på operatørens krop til måling af puls, iltmætning osv.

- Så kan systemet umiddelbart se, om pulsen er på vej op ved en alarm, og sænke temperaturen for at give operatøren optimale forudsætninger for at løse situationen, tilføjer Pierre Schäring.

- Når pulsen er på vej ned igen, ven der arbejdspladsen også tilbage til normaltilstand.

Og hidtil har CGM’s løsninger været populære. Interessen fra industrien er i de senere år vokset konstant, og vi kan mærke, at vi får flere forespørgsler fra både nye og eksisterende kunder. Siden sidste år har virksomheden været eneejet af ABB, og målet er nu bl.a. at erobre større markedsandele inden for olie- og gasindustrien.

- Vi kom ind i en virksomhed i USA sidste år, og nu er deres filialer i andre dele af verden begyndt at henvende sig for at købe vores systemer, fordi de giver så gode resultater, siger Stéphane Jetté.

- I det paradigmeskifte, der tegner sig, er det ironisk nok billigere at installere vores frontteknologiske platform, der inddrager hele rummet, end at installere traditionelle hæve-sænke-borde til operatørerne.

Fakta
Control Technologies er en forretningsenhed inden for ABB’s division Industrial Automation. Enheden er ansvarlig for udvikling, markedsføring og salg af automationsprodukter – hardware og software – samt for systemer til styring, overvågning og optimering til alle typer industrier. Forretningsenheden er markedsførende på verdensplan inden for DCS (distributed control systems). For yderligere at styrke kundernes konkurrenceevne tilbyder enheden gennem CGM løsninger til at forbedre kontrolrumsmiljøet for operatører – lige fra optimeret kontrolrumsdesign til ergonomiske forbedringer med avancerede funktioner og skærpede sikkerhedsstandarder – der bidrager til at effektivisere operatørernes informationshåndtering for øget produktivitet og sikkerhed i processerne.

Seks tendenser i fremtidens kontrolrum

1. Kommunikerende maskiner
Internet of Things gør, at maskiner er konstant opkoblede og selv kan fortælle, når noget skal afhjælpes. Det mindsker uforudsete problemer og akutte udrykninger. Eftersom kontrolrummene har til formål at overvåge og agere på opståede problemer, medfører denne udvikling, at selve grundlaget for aktiviteterne bliver ændret. Operatørerne behøver ikke være lige så mange som før, men de skal være højere uddannede og i besiddelse af mere avanceret teknisk viden.

2. Traditionelle kontrolrum bliver koordinationscentre
Med færre uforudsete stop bliver der behov for færre kontrolrum i selve virksomheden. I stedet kommer kontrolrum til at indgå i større koordinationscentre beliggende tæt på beslutningstagerne for at bistå med beslutningsgrundlag i akutte situationer. Der bliver tale om virksomhedens hjerte og hjerne, hvor alle informationer findes samlet.

3. Strengere krav til rekruttering
De unge, der er født i 90’erne og snart i 00’erne, er på vej ud på arbejdsmarkedet, men flere undersøgelser viser, at de ikke er specielt interesserede i en karriere inden for industrien. Hvis det skal være muligt også at rekruttere operatører i fremtiden, skal de pågældende gruppers behov og ønsker kortlægges og imødekommes. For eksempel har unge mennesker forventninger om, at både fysiske og digitale grænseflader holder et niveau af design og brugervenlighed svarende til det, de er vant til hjemmefra.

4. Gamification
Hvis der er noget, de unge er interesserede i og vant til, er det spil. CGM er i et pilotprojekt sammen med Vinnova ved at undersøge, hvordan spilmekanismer kan få operatørerne til at variere deres arbejdsstilling noget mere. Undersøgelser har desuden vist, at operatører fra ”the gaming generation” handler hurtigere og begår færre fejl, når der sker noget uforudset.

5. Sundhedsbevidste medarbejdere
Tidligere var der ingen, der beklagede sig over at sidde ti timer i træk foran en masse skærme placeret på alle mulige måder. I dag er folk blevet mere sundhedsbevidste og stiller større krav til arbejdsmiljøet. Motoriserede operatørborde med mulighed for mere varierede arbejdsstillinger bliver vigtigt for et øget velbefindende. Der vil komme øget fokus på andre helbredsaspekter som fx øget risiko for sygdomme relateret til skifteholdsarbejde, med deraf følgende krav.

6. Sensorer
Arbejdet med at monitere operatørernes helbred i realtid ved hjælp af sensorer er endnu i sin begyndelse. Men allerede i dag kan sensorer på operatørerne på baggrund af et antal parametre måle stressniveauer i forskellige situationer. Tanken er, at man skal nå at opdage et eventuel øget stressniveau og tilpasse arbejdspladsen til, hvad kroppen behøver for at stresse ned og få styr på situationen. Sensorer på medarbejderne i produktionen gør det samtidig nemmere for operatørerne i kontrolrummet at holde styr på, hvor alle befinder sig i en nødsituation.

Kilde: Pierre Schäring, CGM

Søg



KONTAKT OS