ABB 3. kvartal: Stærkt resultat i hele forretningen

2013-10-24 - ABB rapporterede højere omsætning, indtjening og cash flow for det tredje kvartal af 2013 på tværs af alle divisioner.
    • Omsætning og operationel EBITDA højere i alle divisioner, nettoindtjening stiger med 10 procent
    • Basisordrer vækster igen sammenlignet med sidste år, tildelingen af store projekter forbliver træg
    • Ny CEO prioriteter vækst, samarbejde og eksekvering

Ordreindgangen i forretninger med tidlig cyklus, primært drevet af kundeinvesteringer i forbedret produktivitet og effektivitet, voksede sammenlignet med samme kvartal i 2012. Fortsat træghed i større projekter – primært pga. fortsatte økonomiske usikkerheder – samt den strategiske repositionering af Power Systems-divisionen resulterede i færre større ordrer.

"Det var et solidt kvartal, hvor vi eksekverede godt hvilket resulterede i stigende omsætning, indtjening og cash til trods for det fortsat blandede erhvervsklima", sagde Ulrich Spiesshofer, ABB’s CEO.

"Vi præsterede god vækst i ordreindgangen på en række nøglemarkeder inklusiv Kina og Tyskland, og vores basisordrer stiger sammenlignet med sidste år. Antallet af udbud i sektorer såsom transmission og olie og gas fortsætter med at stige, men tildelingen af større ordrer forblev træg".
    "Samtidig kan vi gøre mere for at forbedre vores performance og levere større værdi til alle vores interessenter", sagde han. "For eksempel har vi gode muligheder for at drive profitabel vækst gennem øget markedspenetration – ved at leverere mere til vores eksisterende kunder og segmenter – og ved at accelerere udviklingen og markedsføringen af innovative produkter og pakkeløsninger. Vi vil også fortsætte med at ekspandere på attraktive markeder, både ved at vokse organisk såvel som ved at udfylde huller i vores portefølje via opkøb".

    Det andet fokusområde vi vil forbedre er samarbejdet på tværs af forretningerne med henblik på at skabe mere værdi for kunderne ved at sælge og levere ABB’s automations- og energiportefølje. Forbedret samarbejde i organisationen vil gøre det muligt at løfte produktiviteten til et nyt niveau.

    Konsekvent og ihærdig eksekvering bliver det tredje fokusområde. Vi vil skabe vedvarende omkostningsbesparelser, cash flow såvel som effektivisering af kapitalbindinger. Desuden vil vi sætte endnu mere fokus på at integrere vores opkøb, for at opnå maksimal udbytte af vores investering. Udmeldingen tidligere på ugen om, at Greg Scheu vil stå i spidsen for integration af vores globale opkøb, afspejler vores dedikering for at realisere værdien af opkøbene.

    "Retter vi blikket fremad er den langsigtede vækstindikatorer fuldstændig intakt, men flere indikatorer viser på kortere sigt et blandet resultat, og vi står stadig overfor nogle usikkerheder på markedet", siger Spiesshofer. "Men selv i et svingende marked står vi stærkt, førende teknologier og en bred forretningsportefølje giver os mulighed for at opnå lønsom vækst. Derfor vil vi fortsætte med at drive toplinjen målrettet samtidig med at vi fokuserer på omkostningerne, forretningsdrevet samarbejde og reduceret kapitalbinding".

    Søg



    KONTAKT OS