Vi beskytter verdens største samling af malerier

2014-03-12 - Ruslands Eremitagemuseum bruger ABB’s energibesparende teknologier til at sørge for det rette klima for både kunstværker og besøgende

Det ville tage mere end et år at se alle de tre millioner kunstværker i Statens Eremitagemuseum, som er et af verdens ældste og største museer. Eremitagen, som blev grundlagt af Katarina den Store i 1764, har ca. 365 værelser i 26 udstillingshaller, hvis décor også betragtes som en nationalskat.


Det kolossale og majestætiske Vinterpalads, der er bygget mellem 1754 og 1762 som residens for Kejserinde Elisabeth, Peter den Stores datter.

Præcis styring af temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed i disse 250 år gamle bygninger er afgørende for at kunne beskytte mesterværkerne og det opulente barokinteriør. Da kun en lille del af Eremitagens komplette samling kan udstilles på et givet tidspunkt, er det også vigtigt at kunne styre luftkvaliteten i de mange lagerrum, hvor offentligheden ikke har adgang.

I 2012 startede Eremitagen et større moderniseringsprojekt af ventilations- og air conditioningsystemerne i flere af bygningerne, herunder Vinterpaladset, som blev bygget til Ruslands monarker. Eremitagen valgte ABB motorer og frekvensomformere som en del af systemets luft- og energistyringsløsning.

Ventilations- og air conditioningsystemerne indeholder mange motordrevne enheder som ventilatorer og blæsere. Frekvensomformerne hjælper med at styre motorerne ved at øge eller reducere den strøm de modtager for nøjagtigt at matche motorkraften til den påkrævede belastning. Udover at levere den optimale ventilation kan omformerne forbedre energieffektiviteten med helt op til 30 % ved at forhindre, at motorerne arbejder hårdere end nødvendigt.

Eremitagen ønskede også et system, som hurtigt kunne sættes i drift og integreres med de eksisterende automatiserings- og bygningssystemer. ABB’s ACS880 omformere kan nemt konfigureres med et enkelt modul, som styrer flere omformere for at sikre de korrekte luftstyringsparametre (luftkvalitet, temperatur osv.). Omformeren programmeres på et betjeningspanel med russiske bogstaver med software, som kommunikerer via en indbygget USB-port. Det sikrer en brugervenlig grænseflade for Eremitagens personale og giver dem mulighed for hurtigt og præcist at konfigurere og idriftsætte systemet.

ABB omformerne har indbyggede analyse- og optimeringsværktøjer til energieffektivitet, der giver mulighed for at skabe det korrekte miljø og samtidig minimere energispild. At styre motorkraften med omformere i stedet for mekaniske bremser reducerer også slid og forlænger deres levetid.

Eremitagen installerede 31 ABB ACS800 omformere og 15 ABB lavspændings vekselstrømsmotorer i de første to stadier af projektet. Analyser af virkningen af disse begrænsede pilotforsøg alene afslørede en potentiel energibesparelse på mere end 13.000 USD om året og en reduktion af CO2-udledningen på omkring 78 ton.

Udover at beskytte kunstværker og bygninger vil det forbedrede system hjælpe museet med at holde en behagelig temperatur og luftfugtighed for gæster og medarbejdere i de varme og fugtige somre og i de iskolde vintre i St. Petersburg. Det renoverede system betyder også mindre støv fra air conditioning- anlægget og dermed en bedre oplevelse for gæsterne.

Søg



KONTAKT OS