Intelligent liebhaveri

2016-10-18 - I en 650 kvadratmeter liebhavervilla i Sønderjylland har en elektronikingeniør udlevet sin drøm om et intelligent hjem styret med KNX fra ABB.


Fordøren åbner, siger en stemme i en højttaler, da ABB’s udsendte bliver budt indenfor i en liebhavervilla i Sønderjylland. Her har en serieiværksætter med baggrund som elektronikingeniør kombineret teknisk snilde og fagnørderi til at designe, montere og programmere en intelligent bygningsinstallation med KNX fra ABB i tæt samarbejde med Caverion.

Hele 42 kilometer kabel har ingeniøren trukket ved egen kraft i den 650 kvadratmeter store bygning, han for to år siden frikøbte fra en bank. Villaen blev overtaget halvfærdig bestående af den ydre skal af vægge, vinduer og tag. I dag er projektet så tæt på sin afslutning, at familien netop er flyttet ind i det intelligente hjem, hvor alle installationer er styret med KNX.

Udgangspunktet er ABB’s Comfort Touch-skærm på væggen i køkkenet, hvorfra installationen betjenes. I panelet er KNX og IP-netværket forbundet, så installationerne kan styres fra håndholdte Smart Devices.

Spændende detaljer
Overalt i villaen er IP-connectivity og KNX tænkt ind i dagligdagen, hvilket resulterer i en masse spændende detaljer, der fremkommer under rundvisningen. I køkkenet åbnes opvaskemaskinen for eksempel ved at banke to gange på lågen, og døren i køleskabet åbnes også automatisk med et let tryk. Selv køkkenskufferne har elektrisk åbning og lukning.

Som en sjov detalje har ingeniøren fundet ud af, at visse Miele-produkter kan tilkobles KNX, og på den måde kan både madlavning og tøjvask styres fra sofaen via en smartphone.

Alle vinduer og gardiner er selvfølgelig også elektrisk styret og betjenes med et tryk på en KNX-dørkontakt eller via en Smart Device. I de enkelte rum er stikkontakterne til lamperne styret af KNX, således at de kan slås til og fra eller programmeres i scenarier.

I vaskerummet måles fugtigheden i luften via sensorer, så ventilatoren kører, indtil vasketøjet er tørt. På samme måde reagerer håndklæderadiatorerne i badeværelserne på fugt.

Udendørs er lyssætningen på villaen og belysningen i indkørsel og have programmeret til at forandres, så det aldrig er ens. Registrerer lysfølerne bevægelse omkring villaen, skrues belysningen langsomt op for at skabe sikkerhed og give indtryk af, at der er nogen hjemme.

Hjemmets videoovervågning er også tilsluttet KNX-systemet. Ved hjælp af bevægelsesfølere fra ABB vil kameraerne således dreje sig mod de områder, hvor der registreres bevægelse.

I samarbejde med Caverion
Selvom ingeniøren selv har beskrevet, udført og monteret KNX-installationen, er det sket i tæt samarbejde med Caverion, hvor Brian Lausen har været en god sparringspartner.

På trods af det er en stor installation med mange moduler, er den med ingeniørens ord ikke kompleks. Det fremhæves, at KNX har så mange producenter, at udvalget er enormt, og der i installationen kun er anvendt en brøkdel af de spændende moduler, som findes på markedet.

Måske er det her, løsningen kan findes på det eneste, der tilsyneladende ikke er gennemtænkt i villaen: Katten har det nemlig med at komme i klemme i de elektriske døre.

Søg



KONTAKT OS