En ABB-robot af LEGO® er et perfekt skandinavisk match

2014-03-04 - Automation og robotics er en passion for Kenneth Madsen og Lasse Lauesen. Det tog dem 8 måneder at bygge robotten IRB 120 i LEGO Mindstorm. De tog udfordringen op efter dialog med Steffen Enemark, VP Robotics for ABB i Danmark og robotten blev for første gang fremvist på LEGO World. Netop nu eksploderer interessen for robotten i og udenfor ABB.

Lasse og Kenneth er begge medlemmer af den for få udvalgte og exclusive "Mindstorms Community Partner", som består af 70 voksne medlemmer nøje udvalgt af LEGO, alle med passion for teknik, automation og LEGO. Derudover har de grundlagt BrickIt, som er en LEGO User Group. Bricklt bringer liv til LEGO ved at bruge de værktøjer, der er til rådighed via Mindstorms.

Kenneth er Softwareingeniør i en virksomhed i Storbritannien, mens Lasse er computeringeniør i LEGO. Selvom Bricklt ikke officielt er tilknyttet LEGO, får de en vis støtte fra selskabet i form at klodser, dele, udstillingsområder på forskellige arrangementer og mulighed for at teste Mindstorms software og prototyper

Vice President i ABB Robotics Danmark, Steffen Enemark, har en forkærlighed for alt i LEGO. Derfor foreslog Steffen for noget tid siden, at det ville være sjovt at bygge en ABB-robot ud af LEGO. Det havde Steffen imidlertid glemt igen, så da Kenneth og Lasse fremviste en ABB robot bygget af LEGO, blev han meget overrasket. Robotten er udelukkende bygget af LEGO og er kontrollerbar via en Android App.



"Det var en fuldstændig overraskelse for mig, da Kenneth og Lasse fortalte, hvad de havde gjort", siger Steffen Enemark. "De elsker begge robotter og LEGO og tilbragte i hemmelighed otte måneder på at bygge LEGO IRB 120 uden nogen støtte eller opmuntring fra mig, bare ud af deres passion. Siden afsløringen har vi haft folk rundt omkring i verden, både inden og uden for ABB, som beder om at få deres helt egen. Det er en stor udvikling, fordi der er en fælles tankegang mellem at samle LEGO og skabe løsninger til industriel automation. Det handler om at løse vanskelige problemer på en effektiv og kreativ måde".

"Grunden til at vi gør, som vi gør, er fordi vi har en passion for robotteknologi, automatisering og LEGO", siger Lasse. "Der er intet som følelsen af at imponere folk med skabelse, og det er hvad har holdt os i gang de seneste fire år, hvor vi er kommet op med en række kreationer, der demonstrerer robotteknologi og automatisering ved hjælp af LEGO. Det er ligesom LEGO’s slogan "Glæde af at bygge, stolthed over at skabe" – vi lærer en masse om de ingeniørmæssige aspekter af de modeller, vi er ved at bygge".

LEGO’s udgave af IRB 120 er så nøjagtig, at det efterligner enhver form og kurve. Den har også alle seks akser, så den har samme bevægelsesfrihed, som den ægte vare har. Dog vil den ikke kunne flytte sig så hurtigt som den oprindelige eller bære den samme last. Men ikke desto mindre er det en temmelig spektakulær genskabelse af en industrirobot, der befinder sig i montage og pick-and-place operationer på fabrikker over hele verden.

"Vi har rejst verden rundt med vores LEGO-kreationer, og LEGO har bragt os sammen som inspiration og menorer til de kommende ingeniører og unge opfindere", siger Kenneth. "Vi nyder virkelig at tale med børnene og fortælle dem om, hvordan vi bruger LEGO som en platform til at uddanne os om tekniske begreber".

Det er dejligt at se sådanne eksempler blive sat for vores børn. Tidligt i barndommen kan vi se, når en passion for fremtidig karriere tager form. Ved at lege med LEGO som barn og derefter videre til Mindstorms EV3 sæt som en ung voksen, er den næste generation af kreative robotprogrammører og designere født – noget der helt klart er vigtigt for fremtiden.



Søg



KONTAKT OS