Mejeri sparer penge ved aktiv spændingsregulering

2016-10-18 - ABB’s aktive spændingsregulering hjælper gigantisk mejeri med at spare tid og penge ved at minimere driftsstop.


Fonterra i Auckland, et af verdens største eksportører af mejeriprodukter, havde brug for en løsning til beskyttelse imod spændingsudfald på sine produktionslinjer og valgte ABB til at levere en løsning, der kunne fjerne kortvarige spændingsdyk og kvalitetsproblemer med spændingen. Resultatet var en kæmpemæssig omkostningsbesparelse og en forbedring af produktionslinjens oppetid.

Fonterras produktionsanlæg
Globalt producerer Fonterra over 22 milliarder liter mælk om året. Dette kræver det bedste udstyr for at sikre, at mælken fremstilles på en måde, som giver den bedste kvalitet til Fonterras mange kunder og forbrugere over hele verden. Anlægget i Auckland producerer en række produkter, herunder frisk mælk, ultra high temperature-mælk (UHT) og forskellige andre mejeriprodukter af New Zealands mest populære mærker.

Mejeriet har oplevet en stor vækst i eksporten, som har nødvendiggjort en udvidelse og opgradering af forarbejdnings og pakningsanlæggene, hvilket naturligvis også har øget energibehovet til produktionen. Det drejer sig blandt andet om AC-frekvensomformerne og motorerne, der anvendes i anlæggets produktionslinjer, som pakker mere end 750.000 liter frisk mælk om dagen og er i stand til at producere omkring 6,4 enheder pr. sekund.

Minimering af driftsstop
De fleste problemer med elforsyningen skyldes kortvarige spændingsdyk forårsaget af fejl og hændelser i forsyningen fra elnettet. Når dette sker, er der ingen garanti for, at mælken steriliseres på korrekt vis, hvilket kan betyde, at det er nødvendigt at kassere mælken eller forarbejde den igen.

- Hvis der sker et udfald på vores anlæg, er vi nødt til gennemføre en steriliseringsproces, som tager omkring fire timer. Vi har syv produktionslinjer, og det kommer derfor til at koste 28 timers driftsstop. Dette sker typisk for os to, tre eller fire gange om året og koster os rigtig mange penge, siger Peter Williams, New Zealands Fonterra Brand Group Automation og Control Manager.

ABB’s aktive spændingsregulering PCS100 AVC, som er en del af ABB’s portefølje af industrielle spændingskvalitetsprodukter, er i stand til at kompensere for elnettets spændingsforstyrrelser i Fonterras anlæg og minimere uønskede driftsstop.

- Vi valgte ABB’s PCS100 AVC, fordi ABB er globalt repræsenteret og på grund af produkternes store pålidelighed. Vi havde på forhånd god erfaring med produkterne og har nu fået dem implementeret på vores UHT-anlæg, fortæller Peter Williams.

Yderligere fordele ved PCS100 AVC er de lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, da der ikke kræves nogen energilagring, og der kan opretholdes en virkningsgrad på 99 pct. Med det kompakte design kræver PCS100 AVC begrænset plads til installation, hvilket gør den til en ideel løsning for anlæg med trange pladsforhold.

Dokumenterede resultater og nye projekter
Fire måneder efter installationen af PCS100 AVC oplevede Fonterra fem kortvarige spændingsdyk i elnettet, hvor der var problemer med spændingskvaliteten. Takket være PCS100 AVC kunne de områder, der var dækket af spændingsregulering, opretholde produktionen, mens de anlæg, som ikke var beskyttet af PCS100 AVC, måtte lukke ned i mange timer med store produktionstab til følge.

Fonterras investering i ABB's spændingsreguleringssystem PCS100 AVC har vist sig at være tilbagebetalt på få måneder, hvilket har betydet, at Fonterra er gået i gang med at planlægge installation af flere PCS100 AVC spændingsreguleringssystemer til nogle af firmaets øvrige produktionsanlæg.

Om Fonterra
Fonterra er en global, kooperativ ejet virksomhed med hovedkvarter i Auckland, New Zealand.

Virksomheden er verdens største eksportør af mejeriprodukter og findes i over 100 lande.

Søg



KONTAKT OS